Hvad vi laver / Mobil sampling
Smag først.
Køb bagefter.
Mobil sampling flytter jeres produkt fra hylden og ud i hænderne på mennesker — på det sted og det tidspunkt, hvor de faktisk har lyst til at prøve det.
Definition
Hvad er mobil sampling?
Mobil sampling er uddeling af smags- eller produktprøver fra et mobilt, brandet setup — en truck, en bar, en cykel eller en pop-up — der placeres, hvor målgruppen allerede er.
I modsætning til klassisk butikssampling er I ikke bundet til én butik eller én hylde. Setuppet kan flytte sig, så I rammer pendlere om morgenen, kontorfolk til frokost og festivalgæster om aftenen. Det er de samme mennesker, der senere står foran hylden og skal vælge.


Placering er halvdelen af kampagnen
Hvor sampling virker bedst.
↗
Stationer og pendlerruter
Højt flow og kort opmærksomhed. Stærkt til drikke, snacks og ét klart budskab.
↗
Campus
Her bliver nye vaner dannet. Godt for brands, der vil ind hos en ny generation.
↗
Festivaler og sport
Folk har tid og godt humør. Der er plads til en oplevelse, ikke kun en smagsprøve.
↗
Arbejdspladser
Frokost og fredagsbar hos virksomheder rammer en målgruppe, der ellers er svær at nå.
↗
Foran butikken
Sampling tæt på købsøjeblikket, når kampagnen skal flytte salg i en bestemt kæde.
↗
Byrum og events
Pladser, gågader og bydele med liv — især når der i forvejen sker noget.
Det sørger vi for
Mere end at dele ud.
En god sampling ser enkel ud. Det er den sjældent bag kulissen.
01
Lokation og timing
Vi vælger steder ud fra målgruppe og flow — ikke ud fra hvad der tilfældigvis er ledigt.
02
Setup i jeres udtryk
Truck, bar eller pop-up, der ligner jer. Se også branded trucks.
03
Produktet i topform
Opbevaring, køl og klargøring, så smagsprøven smager, som den skal — også klokken 17.
04
Crew, der kan tale
Briefede folk, der kan fortælle om produktet uden at lyde som et manuskript.
05
Opfølgning
Data og content fra dagen, så I kan se, hvad samplingen gav.
Sampling plus.
Sampling står stærkest, når den er en del af noget større. Kobl den med en produktlancering, tag den med på et roadshow gennem flere byer, eller byg den ind i en experiential aktivering, hvor smagen kun er én del af oplevelsen.
Spørgsmål & svar
Mobil sampling — kort og konkret
Hvor mange smagsprøver kan man dele ud på en dag?
Det afhænger af lokation, tidspunkt og produkt. En station i myldretiden giver langt flere kontakter end et roligt byrum en tirsdag. Vi giver et estimat i oplægget, så I kan planlægge mængder og budget.
Kan I sample produkter, der skal holdes kolde eller tilberedes?
Ja. Vi har egen food & beverage-produktion og kan håndtere både kølevarer og produkter, der skal tilberedes eller anrettes på stedet.
Skal vi selv levere produkterne?
Typisk leverer I produktet, og vi står for opbevaring, klargøring og uddeling. Skal produktet indgå i en ret eller en drink, kan vi stå for den del.
Kan man indsamle leads under en sampling?
Ja. Crewet kan dele kuponer ud, få folk til at scanne en QR-kode eller tilmelde sig en konkurrence, så kampagnen kan måles på mere end antal uddelte prøver.
Hvad koster mobil sampling?
Prisen afhænger af antal dage og lokationer, setup og bemanding. Mindre aktiveringer starter typisk under 25.000 kr. Send et kort brief, så får I et konkret oplæg.
Næste skridt
Hvad skal folk smage?
Fortæl os om produktet, målgruppen og perioden. Vi foreslår lokationer, setup og et realistisk antal kontakter.