Hvad vi laver / Roadshow
By for by.
Stop for stop.
Et roadshow tager samme oplevelse rundt i landet, så I møder målgruppen i flere byer — uden at skulle opfinde kampagnen forfra ved hvert stop.
Kort fortalt
Hvad er et roadshow?
Et roadshow er en kampagne, der bevæger sig mellem flere byer eller lokationer efter en fast rute og tidsplan. Hvert stop har det samme kerneudtryk, men tilpasses det lokale publikum og stedet.
For et brand betyder det national rækkevidde med samme kontrol over oplevelsen som ved et enkelt event. Og fordi det er det samme hold, der kører hele turen, er kvaliteten i den femte by den samme som i den første.
Eksempel på en rute
Fem dage. Fire byer.
Dag 1–2
Aarhus
Start på hjemmebane. Setup og crew bliver testet af, før turen går videre.
Dag 3
Aalborg
Gågade, havnefront eller campus — alt efter hvem I vil møde.
Dag 4
Odense
Midt i landet og midt i ugen. Godt til pendlere og studerende.
Dag 5
København
Flere stop på samme dag, fordelt på bydele med hver sin målgruppe.
Ruten er et eksempel. Den rigtige rute lægges efter jeres målgruppe, kalender og budget.
Det ingen ser
Det, der gør roadshows svære.
Et roadshow står og falder med logistikken. Derfor er det den, vi bruger mest tid på.
01
Transport og ophold
Kørsel mellem byer, overnatning til crew, genopfyldning af varer og service undervejs.
02
Placeringer og regler
Hver by og hver plads har sine regler. Vi afklarer placeringer i god tid.
03
Strøm, vand og affald
Generator eller stik, vand og affaldshåndtering. Det kedelige, der bare skal virke.
04
Samme oplevelse hver gang
Samme hold, samme setup, samme tone — fra første til sidste stop.
05
Status undervejs
Billeder og nøgletal løbende, så I kan følge turen og dele den.


Hvad kører med på turen?
Kernen er næsten altid en branded truck eller mobil enhed. Indholdet ved hvert stop kan være mobil sampling, en lancering i flere byer eller en experiential aktivitet som fotozone, show eller promotion.
Spørgsmål & svar
Roadshows i Danmark — de praktiske spørgsmål
Hvor mange byer kan et roadshow have?
Fra to-tre byer over en weekend til en længere turné over flere uger. Antallet afhænger af budget, mål og hvor lang tid I vil bruge i hver by.
Hvem sørger for tilladelser til at stå i byrum?
Vi finder placeringer og afklarer, hvilke tilladelser der kræves. Nogle pladser hører under kommunen, andre ejes privat, fx af et shoppingcenter eller en havn — reglerne er forskellige fra by til by.
Kan roadshowet køre om aftenen og i weekender?
Ja. Ruten lægges efter målgruppen: hverdagsmorgener til pendlere, frokost ved arbejdspladser, aftener og weekender til byliv og festivaler.
Hvor lang tid før skal et roadshow bookes?
Gerne 2–3 måneder før, især hvis trucks skal brandes. Det giver også tid til at sikre de bedste placeringer.
Kan ruten ændres undervejs?
Inden for rimelighedens grænser, ja. Hvis et stop performer særligt godt, kan vi forlænge det, og hvis vejret eller en placering driller, har vi en plan B klar.
Klar til turen?
Hvor skal I hen?
Send periode, byer og målgruppe. Vi kommer med et forslag til rute, setup og pris.